Rengøring af induktionskogeplade

Hjemme hos mig har vi en induktionskogeplade installeret i køkkenet – og vi er super glade for det. I forhold til en keramisk kogeplade, er der virkelig knald på, især når jeg bruger booster-funktionen.

Nå, men jeg må hellere gemme min begejstring væk for en stund. Hvis du læser blogindlægget her, er det nok fordi, at du selv har en induktionsplade, og gerne vil vide hvordan du får den ren igen.

Nok snik-snak, lad os gå direkte til løsningen:

1: Fjern madrester og spild løbende

Når først risengrøden er kogt over, eller at du har fået skubbet lidt kødsovs ud over grydekanten i forbifarten, er det med at være hurtig. Ved at fjerne rester fra mad og væske, inden at de brænder fast, gør du nemlig dit liv SÅ meget lettere. Fat du blot din karklud, som er hårdt opvredet i varmt vand tilsat en dråbe opvaskemiddel eller to. Vupti – så har du allerede forebygget den værsteskade.

2: Tør kogepladen af efter brug

Når du er færdig med at bruge kogepladen, lader du den køle af, hvorefter at du tørrer den over med en fugtig karklud. Du skulle nu gerne have fjernet alle grove overflader.

3: Glasrens skal der til!

Når kogepladen først er kølet helt af, og derefter er blevet tørt over med en karklud, er det tid til at hive fat i glasrensen. Jeg bruger typisk en svanemærket glasrens fra HUMA, men både Ajax vinduesspray og de helt almindelig sprayflasker som du kan købe i supermarkederne, er ganske fine til formålet.

Idéen med at bruge glassprayen her, er at få en fedt- og stribefri overflade, da karkluden efterlader din induktionskogeplade trist og kedelig.

Sprøjt blot kogepladen til, og tør efter med et viskestykke eller en såkaldt glasklud (speciel microfiberklud til glasoverflader). Har du ikke en glasklud, er et viskestykke alt rigelig. Vælg dog gerne et halvgammelt viskestykke, som er godt slidt – den slags er nemlig langt bedre til at polere med, end et helt nyt viskestykke.

Video: Sådan gør du

Jeg vil lade resultatet tale for sig selv. Se blot her hvilken forskel det kan gøre, at eftertørre sin induktionskogeplade med helt almindelig glasrens:

Det var alt fra nu. God fornøjelse med rengøringen af din induktionskogeplade.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *