Lettere gulvvask med en gulvvaskemaskine

Som gammel partner i et rengøringsselskab, ved jeg hvad der er den uden tvivl tungeste omkostning, ved at gøre rent… nemlig medarbejderløn.

En rengøringsassistent, får nemlig som oftest mellem 130-140 kroner i timen. Til dette skal lægges feriepenge, forsikring af medarbejderen, sociale ydelser (barsel mv), og løn ved sygdom – blot for at nævne nogle af de væsentligste omkostninger.

Inden vi har set os om, har vi derfor en effektiv timeløn for en ansat på mellem 200-250 kroner.

Udgifter til rengøringsmidler og udstyr skal selvfølgelig lægges oveni dette beløb, men som du kan tænke dig til, udgør disse udgifter kun en beskeden procentdel af de samlede omkostninger ved at gøre rent.

Optimering af arbejdsprocesser kan reducere tidsforbrug

Ønsker man at reducere sine omkostninger til rengøring, kan man selvfølgelig godt kigge på at indkøbe billige rengøringsartikler og derved nedbringe sine omkostninger. Der er dog meget mere at hente, ved at optimere sin rengøring, med henblik på at spare medarbejdertid.

Her vil man typisk se på:

  • Om arbejdet er struktureret optimalt
  • Om der benyttes de rette rekvisitter og den rette kemi
  • Om manuelle arbejdsgange kan erstattes med maskiner

Og særligt sidstnævnte punkt kan der være rigtig meget tid at hente på. Erhvervslokaler hvor der vaskes gulv flere gange ugentligt, udgør nemlig ofte en rigtig stor andel af den samlede rengøringstid. Har du derfor store åbne gulvarealer, kan en gulvvaskemaskine være til stor hjælp.

Sådan gør de store rengøringsfirmaer

De rigtig store rengøringsfirmaer, kender om nogen det økonomiske potentiale ved gulvvaskemaskiner. Inden disse rengøringsfirmaer afgiver tilbud til en kunde, ser de derfor altid på om der kan anvendes en gulvvaskemaskine i lokalet.

Men det er ikke helt ligegyldigt hvilken gulvvasker som kan benyttes. Jo større en arbejdsbredde maskinen har, desto hurtigere vil rengøringen som oftest kunne foretages. På samme måde som at det er langt mere effektivt at bruge en gulvvaskemaskine sammenlignet med manuel gulvvask, er det således også langt mere effektivt at bruge en stor gulvvaskemaskine end en lille.

Store gulvvaskemaskiner er selvfølgelig dyrere i indkøb (eller leasing), end små maskiner, men differencen tjenes hurtigt ind i sparet medarbejdertid.

Det er dog vigtigt at man kan manøvrere ordentligt med maskinen, samt at man kan finde plads til maskinen i sit rengøringsrum. Det kan derfor ikke nytte noget at vælge en gulvvaskemaskine som er for stor, hvis det går ud over opbevaringsplads og rengøringskvalitet.

Leasing gør professionalisering af mindre rengøringsfirmaer muligt

Under 1200,- om måneden

Kärcher B 40 W Bp Pack DOSE

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *